billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

Året der gik 2018

Også her på WhyNotGin er det blevet tid til en lille status på gin-året der er gået! Og er du vimmer et gin-år 2018 har budt på!!

Aldrig nogensinde har der været så meget spændende gin fra hele verden, der bare venter på, at blive smagt og oplevet og aldrig har der været så meget spændende, gakket, og velsmagende tonic at lege med, eller for den sags skyld eksperimenterende tilbehør!

Selv vores kronprins lod sig afbillede anno 2018 med en Dry Martini – gin bliver næppe hottere. Eller gør det?!

Fra et WhyNotGin perspektiv har 2018 budt på stribevis af vanvittige, vilde og velsmagende gin-oplevelser. Så tillad mig, her på årets sidste dag, at gøre mig skyldig i en omgang ananas i egen juice og highlighte et par af årets bedste gin-øjeblikke:

Året bød selvfølgelig på en række (g)inspirerende Gin & Tonic Workshops med alt fra tomater, basilikum, jordbær, peber, kanel, te, tørret citrus, ananas og meget meget mere!

Det blev også til et par besøg i ginnernes by: London. Hvor der både var tid til visit hos The London Distillery Company, Martinis på Savoy Hotel, cocktails på verdens bedste cocktailbar, Dandelyan, et besøg hos Junipalooza og et eksklusivt interview med Master Distillernes Master Distiller; Desmond Payne (læs interviewet her)

Der var også tid til det engelske countryside og et besøg på Chase Distillery – læs mere her

Det blev til ca. 9.000 Gin & Tonics, serveret på Gin & Tonic Cruises op og ned ad Københavns Kanaler – alle sammen, stort set uden undtagelse, serveret i bagende sol fra en skyfri himmel! Skal du med i 2019? Find alle afgange her.

Vi havde også fornøjelsen af en ualmindelig festlig weekend i slutningen af juni, hvor vi for 5. gang lavede Gin & Tonic Pop Up Bar. Denne gang på Islands Brygge. Tak fordi I igen ville være med!

I foråret var jeg med til at lancere Ginkassen, Danmarks første abonnement på Gin & Tonic, leveret direkte til din hoveddør – hver, hver anden eller hver tredje måned. Det har været vildt! Og vildt sjovt, lærerigt og en stor opgave, at få lov til at vælge gin til så mange gin-aficionados i det ganske land. Tak for den enorme tillad!

Fraklip: Til at begynde med arbejde vi lidt med det her udtryk – hvad tænker du?! 😀

Senere på sommeren fik jeg mulighed for at overtage et lokale på Christianshavn. Det betød at WhyNotGin, langt om længe fik sig et hjem. Vi kalder det Ginstituttet. Læs mere og se alle før og efter billederne her.

På måske årets første regnvejsdag, blev det tid til at indvie Ginstituttet. Men det blev ikke bare en housewarming. Det blev også bogfernisering for min seneste bog; Gin, Tonic & Tilbehør – Masser af nye opskrifter. Den skulle bruge 3 dage, før den indtog 1. pladsen på Arnold Buscks bestseller liste. – I er de vildeste, så gigantsik TAK!! <3

Billeder fra den sidste hårde runde af research arbejdet til Gin, Tonic & Tilbehør – Masser af nye opskrifter.

Det er også blevet til et par foredrag, bl.a. i samarbejde med Juuls Vin & Spitus og et indlæg til Danmarks Største Vinsmagning for Kvinder (mere end 430 kvinder samlet på et sted!). Det var ok nervepirrende, men en gigantisk gin-oplevelse.

Og alle de andre store og små øjeblikke i 2018

 

Inden vi sluttede 2018 af med Jule Ginsmagninger og Julemarked på Ginstituttet.

Tak for det sjoveste, skønneste, skøreste, vildeste, mest lærerige og velsmagende gin-år jeg nogensinde har haft! Og  G I G A N T I S K  T A K  fordi I deler gin-glæden, læser med og altid siger “why not” når vi igen igen har fået en finurlig gin-idé!

Vi håber I vil være med igen i 2019 <3

Rigtig godt nytår
Iben & resten af Team WhyNotGin

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.