billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

Canaïma Small Batch Gin – en smag af Amazonas regnskov

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Sprit & Co.

Hvis jeg siger Amazonas, hvad siger du så? Jungle, regnskov, vildt dyreliv, eksotiske frugter og ukontrolleret planteliv. Og selvklart nuttede aber, store floder og tropisk klima?

Det kan jeg godt forstå. Det var også min første tanke, indtil jeg traf Simone Caporale. Han er anerkendt og højt profileret international bartender, ja faktisk kåret til verdens bedste bartender dengang han var på verdens bedste bar, Artesian i London. Jeg mødte Simone på en bar i København fornyligt. Han fortalte, at man i lige så høj grad bør forbinde Amazonas regnskov med ulovlig minedrift og human traficking – både kvinder der prostitueres og børn vis organer sælges på det sorte marked. En trist tanke man ikke har lyst til at dvæle længe ved, når man i stedet kunne drikke dejlig gin.

En gin med et velgørende formål
Men det kan man heldigvis også. Altså drikke gin og endda med god samvittighed. Simone Carporale er sammen med DUSA (DUSA er forkortelsen for Diplomático Rum’s Venezuelan Distillery som er dem der laver den v-i-r-k-e-l-i-g velsmagende Diplomatico Rom – det har du selvfølgelig ikke læst på WhyNotGin.dk) kastet sig ud i et ginprojekt, der sjældent er set mage. De har oven i købet besluttet sig for, at donerer 10% af salget fra Canaïma Gin til velgørende organisationer, der hjælper lokalbefolkningen i Amazonas samt med genetableringen af regnskoven.

Det er snart 5 år siden projektet for alvor gik i gang. Men ting tager tid når man beslutter sig for, at gøre det på de forudsætninger lokalbefolkningen arbejder under i Venezuelas regnskov. Eftertænksomt tilføjer Simone: ”Jeg tror egentlig ikke de er for langsomme. Jeg tror nærmere vores del af verden er for hurtig”. Det er der nok uhyggeligt meget mere sandhed i, end man umiddelbart har lyst til at indse – men det er en hel anden snak, der sagtens kunne tages over en Gin & Tonic.

Botanicals & smagsnoter
Canaïma Small Batch Gin deler navn med Nationalparken Canaïma i Venezuela. Ginnen holder 47% i alkoholstyrke og byder på intet mindre end 19 botanicals. 10 af dem stammer fra Amazonas regnskove.

I Canaïma Gin finder du bl.a. cashewfrugt – ja vi kender bedst nødden, men cashewnødderne vokser ud af cashewfrugten, som har den vildeste duft og smag, når den er destilleret. Sådan a la eksotisk marcipan på en vildt lækker måde. Der er acai og seje som begge er palmefrugter, der bidrager med en urtet smagsnote, tópiro, uva de palma (snakefruit på engelsk), passionsfrugt, copoazú der dufter lidt af hvid chokolade og ananas, men som har en metallisk smag, og ponsigue. Mange af frugterne ved jeg simpelthen ikke hvordan jeg skal oversætte, for de findes ikke hverken på engelsk eller dansk. Nogle få af dem havde Simone med til København i rene destillater, så jeg kunne dufte og smage dem individuelt. Opsummeret over en bred kam duftede de bare fantastisk, aromatisk, eksotisk og frugtigt. Det er svært at komme meget tættere på, når det er dufte og smage jeg ellers aldrig har beskrevet tidligere. Til gengæld vil jeg gerne tilføje en note omkring Canaïma Gins eftersmag, hvis du sipper den neat. Den er nemlig varm. Men ikke bagerst på tungen hvor gin oftest er varme. Den er chili-varm helt ned i halen og den er det lææænge. Alt i alt Canaïma Gin er yderst unik og utrolig velsmagende.

Foruden de 10 botanicals fra Amazonas regnskove bruges også et lokalt botanical fra landsbyen Lara, hvor destilleriet ligger samt 8 mere traditionelle smagsgivere. Bl.a. skallen fra rød grapefrugt, appelsin, korianderfrø, kommenfrø og enebær naturligvis. Men faktisk ikke ret mange.

Simone indrømmede at han faktisk ikke drømte om at lave endnu en gin, men en premium spiritus der var essensen af Amazonas regnskov. Og det er i den grad lykkedes. Jeg har aldrig smagt noget lignende, sagt i den aller mest positive vending over hovedet muligt.

Fremstillingen
Basedestillatet er et rent og smagsneutralt hvede-destillat.
Hver af de 19 botanicals behandles, macereres og destilleres individuelt og blandes først efterfølgende. Det har simpelthen været nødvendigt at gøre det sådan, da flere af ginnens lokale botanicals ikke er modne samtidig. Og derfor må høstet når de er klar.

Kedlen er en ældgammel kobberkedel med en kapacitet på 500 liter. Det betyder helt sikkert small batch og i Danmark er der landet bare 3.000 flasker. Når der ikke er flere, er der ikke flere før næste botanical-cyklus er fuldendt. Er det ikke skønt?! Naturen sætter sit helt eget tempo og der er intet vi kan gøre ved det. Ting ta´r den tid, ting ta´r.

Bæredygtigt brand univers
Enhver gin med respekt for sig selv lanceres sammen med det der i fagsprog hedder POS (point og sales material). Vi kan også kalde det merchandise. Det gør Canaïma Gin naturligvis også. Men der er ikke tale om et eller andet bras bestilt på Alibaba, men derimod håndlavede flet og langvarige samarbejder med amazonas lokalbefolkning, særligt kvinderne. De fletter nemlig ølbrikker (har vi et andet ord for dem på dansk?), armbånd som kommer omkring glasset på Canaïmas perfect serve og små og store kurve med logo på. Det er gennemført!

Servering af Canaïma Gin
Uha, det er altid et spændingsmoment af dimensioner, når man møder mennesker der har lagt hjerte, blod, sved, tårer og ikke mindst 5 års hårdt arbejde i et projekt.

Men vi var overraskende hurtigt over den del med citat Simone ”I’m gonna shoot myself if I have to mix it with another Indian tonic” – lige lovlig dramatisk, man han er også italiener. Når det er sagt er jeg egentlig glad for, at han ikke serverede den med endnu en Indian Tonic, men i stedet valgte Pink Grapefruit Soda og garnerede med saftig lime. For oh my amazonian goddess! Det MÅ du love mig at prøve, hvis du får fingrende i en flakse – som for øvrigt kan blive din for ca. 350 kr.

Jeg kan kun opfordre til, at enhver ginsamling, der opfatter sig selv som over gennemsnittet, har en flakse Canaïma Gin stående i forreste række. Det er ikke bare vanvittig velsmagende og helt unik gin. Det er samtidig en mulighed for at gøre verden til et bedre sted.

Skål!
Iben

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.