billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

Chase Distillery

Rosemund Farm er essensen af konservativ britisk kulturarv og samtidig et top moderniseret landbrug, drevet af en familie, hvor blod er tykkere end vand og hvor passion, hjerteblod og viljestyrke er fundamentet for Chase Distillery.

For et par uger siden besøgte jeg Rosemund Farm og fik lov til at se hvordan de laver gin, høre deres historie og mærke passionen for landbruget, afgrøderne og den betydning de har for det endelige resultat, af måneder og atter måneders arbejde.

Chase Distillery er historien om en kartoffelavler, chipsproducent, familiefar, forretningsmand og gin-maker, med en stædighed og viljestyrke uden sammenligning. En historie om William Chase og resten af hans familie.

Historien om Familien Chase

Oprindeligt var William Chase kartoffelavler, men kombinationen af en ulykke, der resulterede i en alvorlig rygskade, og et økonomisk uheld førte til konkurs. Et konstant drive og en usædvanlig selvstændighed var til gengæld det, der bragte ham på fode igen som succesfuld kartoffelchips producent under navnet Tyrell’s Chips og sidenhen som ginmager.

William Chase er levemand. En mand, der holder af de gode ting i livet, men også en ildsjæl og en forretningsmand – vel egentlig en rigtig gentleman. Som tyveårig købte han Tyrrell’s Court for £200.000 af sin far. Et kartoffellandbrug, som hans familie havde ejet og drevet, fra før han blev født. Men linket mellem kartoffelavl, chips og destillering er noget William har dyrket. Chase Gin og Vodka er nemlig skabt på et basedestillat af blandt andet kartofler.

Selvom det er gin, du virkelig godt kan li’, så skal du gøre dig selv den tjeneste, at smage Chase vodkaerne, hvis muligheden nogensinde skulle byde sig. De udgør nemlig basedestillatet i GB Dry Gin & Chase Ellegant Gin. Der er enorm forskel på hhv. vodkaen, der er lavet af kartofler og den med æbler.

Titlen som kartoffelavler og chipsproducent er for længst fortid. I dag koncentrerer familien sig om Rosemaund Farm i Herefordshire, tre en halv times kørsel fra London. William er stadig manden med idéerne, men også hans to voksne sønner James og Harry, hans svigerdatter Lorna og ca. 50 andre ansatte sørger for, at holde hjulene i gang og gribe de bolde som William kaster op i luften.

Rosemaund Farm er først og fremmest stedet hvor Chase Distillery har hjemme, men det er også et aktivt landbrug hvor kartoffelmarkerne og de enorme æbleplantager dyrkes, så de kan indgå i Chase Gin og Chase Vodka.

Williams svigerdatter Lorna viste os rundt på destilleriet og fortalte, at der går 250 kartofler til 1 flaske gin. Det svarer til 5 poser af den hun står med

Kartoflerne opbevares koldt og mørkt før de mæskes, fermenteres og sidenhen destilleres og kan blive til gin 

William Chase anskaffede sig i 2007 sin specialfermstillede kedel, Tall Jimmy, på 21,3 meter (70 fod), der har en kapacitet på 2.000 liter. I 2007 krævede loven nemlig, at kedler skulle være på mindst 2.000 liter, for ikke at falde i kategorien moonshine destillering. Den lov er sidenhen blevet ændret bl.a. takket være Sipsmith Distillery. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Havde William haft mulighed for at etablere en mindre kedel, havde han øjensynligt gjort det. Men så havde det været for at destillere gin og vodka på hobbyplan, og Chase Gin var aldrig blevet til dét, det er i dag. Et produkt som William Chase er så stolt af, at han har valgt at opkalde det efter sig selv.

Fat Betty kom til kort efter Tall Jimmy

Ginnerne

Der er efterhånden en del fantastiske spiritusser at opleve på Chase Distillery, men uanset hvilken man får fat i, er basedestillatet hjemmelavet. Fra jord til bord holder hele vejen her på destilleriet. Basedestillaterne er fremstillet af gårdens egne kartofler eller æbler og i nogle tilfælde en kombination af begge dele. Det er ikke mange destillerier der kan prale af den slags kontrol over produktionens råvarer, som de kan på Chase Distillery.

Og selvom det både er omstændigt, kostbart og tidskrævende er det hele indsatsen værd ifølge James Chase, søn af William Chase, som jeg mødte da jeg besøgte destilleriet. Der går ca. 250 kg. kartofler til bare én enkelt flaske gin. Forædlingsprocessen tager 4 dage, fra kartoflerne er fermenteret, destilleret og kan fungere som et anvendeligt basedestillat, der er klar til destillering med diverse gin-botanicals.

Williams yngste søn James igang med at servere GB Extra Dry Gin

William Chase 48 Elegant Gin

I William Chase 48 Elegant Gin er basedestillatet en kombination både kartofler og æbler, der møder hinanden i Carterhead-stillen Ginny, hvor de destilleres med otteogfyrre forskellige botanicals, hvoraf kun elleve er kendte og de resterede syvogtredive er hemmelige. Alkoholstyrken holder 48% i William Chase 48 Elegant Gin

Botanicals: Enebær, korianderfrø, kvanfrø og –rod, lakridsrod, orrisrod, appelsinskal, citronskal, humle, hyldeblomst, Bramley-æbler + 37 hemmelige botanicals.

Gin & Tonic

William Chase 48 Elegant Gin er som navnet antyder en elegant og yderst kompleks gin. Server den i store glas med masser af isterninger i dette forhold:

  • 5 cl. William Chase 48 Elegant Gin
  • 12 cl. Fever-Tree Mediterranean Tonic water
  • En tynd skive grøn æble

GB Extra Dry Gin

Til GB Extra Dry Gin bruges masser af enebær, men også en hel del enebærskud, som for alvor underbygger ginnens meget tydelige tørre duft og smag, hvor enebærnoterne virkelig er i centrum.

My GB is an everyday gin perfect for a Gin & Tonic – and it’s without a doubt the best thing that I’ve ever made from potatoes.” William Chase

Williams GB Extra Dry Gin holder 40% i alkoholstyrke
Botanicals: Enebær, enebærskud, kanel, muskatnød, ingefær, mandel, koriander, nelliker, lakridsrod og citron.

GB & Tonic

  • 5 cl. GB Extra Dry Gin
  • 10 cl. Fever-Tree Indian Tonicwater
  • Frisk ingefær
  • Et citronhjul

eller du kan servere en fræk Red Snapper med Williams GB Extra Dry Gin

 

Tak til Familien Chase og H.J. Hansen, som inviterede mig med på et fantastisk gin-eventyr!
Kh Iben

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.