billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

#Fredagsdrink Santamanía Gin i Clover Club

Så blev det fredag og endelig tid til en #fredagsdrink. Jeg har glædet mig ualmindeligt meget til lige netop den her #fredagsdrink af flere årsager – mest fordi det er fredag og jeg virkelig synes, jeg fortjener til en cocktail, men også fordi Santamanía Gin er en uhyr dejlig gin, der har rigtig meget at byde på (læs mere om Santamanía Gin).

Jeg havde egentlig troet, at Santamanía Gin skulle serveres som en Gin & Tonic cocktail garneret med friske hindbær, kardemommekapsler og muligvis en tonicvand med hyldeblomstnoter. En Gin & Tonic jeg har testet adskillige gange med stor begejstring og samtidig en servering der kunne lade sig gøre rent praktisk, midt i mit flyttekaos – MEN så kom jeg til at snakke klassiske gin-cocktails med min nye kollega, Oliver, der ved en hel masse om det dér med cocktails og drinks. Snakken gik og der blev selvfølgelig både nævn Negroni, Martini, Gin Sour og så Clover Club. Og pludselig stod det lysende klart hvordan Santamanía Gin skulle serveres som #Fredagsdrink – som en Clover Club selvfølgelig.

Clover Club er en klassisk cocktail shaket med friske hindbær, sukkerlage, citronsaft, lidt æggehvide og sød vermouth. En cocktail der er mindst lige så lækker som den lyder. Grunden til at Santamanía Gin fungerer så godt, når den serveres som en Clover Club, er ginens rige smag med en frugtig undertone, der stammer fra botanicals som hindbær, pistacie, rosmarin, lakrids og tempranillo druer som er en spansk druesort. En smag der gør sig temmelig godt i den frugtige klassiske cocktail.

Som altid når man kaster sig ud i cocktailkunsten skal man holde tungen lige i munden, men den her opskrift er testet og virker også selvom man lever i flytterod. Hvis man ikke skulle have overskud til at koge en sukkerlage og shake en cocktail med friske bær dér, hvornår så?!

IMG_8211.1

Det skal du bruge til en Clover Club:

IMG_8201.1

  • 5 cl. gin
  • 1,5 cl. friskpresset citronsaft
  • 5-7 friske hindbær
  • 1 cl. sød vermouth – jeg brugte Antica Formula (læs mere om vermouth her)
  • 1 cl. sukkerlage
  • ½ æggehvide

Kom alle ingredienserne i din shaker og top godt op med isterninger. Shake til du får ondt i armene og til dine fingre fryser, så du er sikker på at de friske hindbær er knust. Si shakerens indhold op i et cocktailglas og garner på med friske hindbær og evt. en kvist rosmarin.

IMG_8238.1

IMG_8256.1

IMG_8257.1

IMG_8261.1

Hvor der er vilje er der vej og nød lærer nøgen kvinde at spinde – er det ikke det man siger?! Shakeren var venligst udlånt af min søde kollega Oliver, min stainer var ikke til at finde nogle steder, så jeg måtte ty til forhåndenværende midler. Det virkede efter hensigten og resultatet blev en formidabel blød og cremet Clover Club, med en intens dybde fra den søde vermouth og den let frugtige gin, der sammen med den krydrede duft fra den friske rosmarin satte prikken over i’et.

HUSK nu at du lørdag d. 27. august helt eksklusivt har mulighed for at smage Santamanía London Dry Gin til Gin Smagning med WhyNotGin. Find din billet lige her og lige nu.

Go’ weekend & skåål!

Iben

IMG_8311.1

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.