billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

French 75 – den perfekte velkomstdrink til Nytår

På samme måde som slåen gin er kommet til at høre sig julen til, er French 75 selvskrevet til Nytår. Den er perfekt til Dronningens Nytårs tale kl. 18, sammen med canapéerne og de salte mandler og på den måde er et vidnesbyrd om, at vi har taget hul på årets sidste aften – og sikke en aften det skal blive!

En French 75 er essensen af Nytår: sofistikeret, elegant, måske ekstravagant, fuld af krudt og fremtoning, men allermest en fest.

Det skal du bruge til én drink

  • 4,5 cl Dry Gin – jeg bruger Sacred Pink Grapefruit Gin*
  • 1,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl sukkersirup**
  • Tør champagne
  • Garnish: citronskal

Sådan gør du:
Shake gin, friskpresset citronsaft og sukkersirup med is og si indholdet op i et champagneglas. Top op med champagne og garner med citronskal.

*Hvorfor Sacred Pink Grapefruit Gin til French 75?
En French 75 er i sig selv elegant, sprød og næsten feminin i sin fremtoning. Det må ginnen også godt være, så der opstår en fin harmoni i cocktailen.

Sacred Pink Grapefruit Gin har en fantastisk fin og frisk duft og smag, især af citrus. Men de tørre enebær får lov til at være med. Ginnen byder også på en sødere note af lakrids og et hint af varme fra kardemomme. Sammen med sukkersirip, friskpresset citronsaft og tør champagne opstår der magi og et lille fyrværkeri.

**Sådan laver du din egen sukkersirup:
Kog lige dele sukker og vand til sukkeret er opløst. Afkøl før brug.

Historien om French 75
Drinken optræder første gang i The Savoy Cocktail Book fra 1930, mens dens oprindelse ligger adskillige år forinden. Det er formentlig heller ikke Harry MacElhone, ejer af Harry’s New York Bar i Paris, der som den første fik tanken om at blande gin og champagne, men han gav drinken et originalt navn i 1925, som var inspireret af den franske hærs 75 mm Howitzer-artillerikanon – en kanon, som blev brugt under 1. Verdenskrig og var kendt for sin præcision og hastighed. Noget den deler med den sofistikerede champagnecocktail.

Kom nu rigtig pænt ind i det nye år, med nogle rigtig pæne gin-drinks i hånden!
Godt Nytår,
Iben

Billede og opskrift stammer fra bogen “GIN. Historie – Opskrifter – Ginkartotek”

Flere spændende indlæg om gin

Fuglsang Tonic

De fleste har hørt om Fuglsang, ihvertfald når de ser logoet med den lille syngende fugl. Men det er formentlig