billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

Fuglsang Tonic

De fleste har hørt om Fuglsang, ihvertfald når de ser logoet med den lille syngende fugl. Men det er formentlig de færreste af os, som forbinder Fuglsang med tonicvand og ikke specialøl . Men jeg tror, det kan ændre sig meget snart.

Jeg havde fornøjelse af at smage hele Fuglsangs serie af tonicvand, som dækker over en klassisk Indian Tonic Water, én med agurk og sidst en kombination af bergamot og sort peber. Alle tre smager fremragende! Og for at sætte prikken over i’et, er de tilmed økologiske.

Måske har du stiftet bekendtskab med en tonic-variant fra Fuglsang med smag af dild eller måske light-versionen? De er udgået, til gengæld har jeg hørt en lille fugl synge om, at der er nye smagsvarianter på vej.

HISTORIEN OM BRYGGERIET
Fuglsang Bryggeri er det ældste familieejede bryggeri i Danmark, og startede tilbage i 1865 af Søren Christian Fuglsang. Han var egentlig landbrugsuddannet, men havde næse for god forretning. Han solgte gården og flyttede efter 1864 til Haderslev, der dengang var blevet en del af Preussen (det kom tilbage til Danmark i 1920) – der skulle brygges bayersk øl, der dengang var en ret eksotisk sag.

Fast forward til i dag; Fuglsang Bryggeri har været ledet af Fuglsang familien siden Søren Christian Fuglsang satte sig for bordenden i 1865. Kendetegnet for bryggeriet siden sin begyndelse, har været lokale råvarer med fokus på høj kvalitet. Det er samme høje kvalitetsniveau, man fornemmer i tonic serien.

TONIC VANDENE
Fuglsang bryggeri har fulgt med tidens ånd, og producerer alt fra øl, saft, sodavand og naturligvis tonic. De tre tonicvand er økologiske og rent faktisk også til at betale (15-30 kr. afhængig af størrelse – de findes nemlig både i 200 og 500 ml.) –  en kombination, der er svær at stå for. Lad os tage dem fra en ende af:

Fuglsang Indian Tonic Water
Dejlig økologisk tør tonicvand med bløde bobler. Den kan du godt overveje at gøre til “husets tonicvand” derhjemme.

Fuglsang Cucumber Tonic Water
Hvis du er til smagen af agurk, bliver du nødt til at prøve den her tonicvand! Fuglsang har formået at tilføje en blød og balanceret agurkesmag, der på ingen måde larmer eller forstyrrer. Prøv eksempelvis at kombinere den med ginner som Herbie Gin, Hendricks Gin, Elg Gin Cucumber Symphony eller Martins Miller’s Gin.

Fuglsang Black Pepper and Bergamot Tonic Water
Tonicen har et gyldent champagnefarvet skær og en skøn bitter smag af kinin, der balanceres af citrusfrugten bergamotte og krydrede peber-noter. En tonic man på ingen måde skal være bange for at bruge til krydrede ginner. Eksempelvis Elephant Dry Gin, Napue Gin, Citadel, Bluecoat American Dry Gin, Whitley Neill Dry Gin, Ophir Oriental Spiced Gin, Liverpool Gin eller Copperhead Gin for at nævne et par stykker  

I Ginkassen for juni måned kombinerede vi Fuglsang Black Pepper with Bergamot Tonic Water med Elephant Dry Gin. Og nøj en kombination! De pebrede og citrusagtige noter fra tonicen kombineret med de eksotiske afrikanske botanicals som eksempelvis baobab, bucha og løveøre, der findes i Elephant Gin, gjorde det virkelig muligt at tale om en Perfect Serve i verdensklasse! Læs mere om Ginkassen her: https://ginkassen.dk

Skål og ha’ en fabelagtig og en iskold G&T!
Iben

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.