billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

#Fredagsdrink – den franske glögg

Gingle bells, gingle bells, gin all the way…

Første fredag i december kræver en jule-gin-drink og jeg har et virkelig godt bud på én der både er varm, jule-hyggelig og smager af gin.

Opskriften er faktisk ikke helt min egen, men min gode ven Adams. For lidt tid siden serverede Adam sit twist på en Vin Chaud (fransk glögg) for mig, og jeg var mildest talt fornøjet. Det smagte sgu skønt! Sødmen og samtidig syrligheden fra æblemosten og krydderiernes krydrede karakter fungerede virkelig godt sammen med den franske hedvin, Lillet Blanc, som til sammen udgjorde drikkens base. Siden da har jeg tænkt en del på Vin Chaud med gin. Og jeg sku’ hilse at sige; det virker! Det smager faktisk piv-godt.

Det skal du bruge:

  • 1 flaske Lillet Blanc
  • 1 flaske koldpresset økologisk æblemost (75 cl.) (Irmas er virkelig god)
  • 15 cl. Plymouth Navy Strenght Gin
  • 6 strimler a 2×5 cm. økologisk appelsinskal
  • 18 nelliker
  • 8 kardemommekapsler
  • 3 hele stk. kanel
  • 5 stjerne anis
  • ½ citron i skiver
  • 6 skiver ingefær a ca. 1/2 cm

Sådan gør du:

  • Kom æblemost og krydderierne op i en gryde – sæt 3 nelliker fast i hver af de 6 strimler appelsinskal
  • Varm det op til 80-90 grader
  • Lad det simre en halv times tid
  • Tilsæt Lillet Blanc og Plymouth Navy Strengh Gin
  • OBS! Vær opmærksom på at det ikke bliver for varmt. Det skal helst ikke være varmere end 60 grader – så forsvinder alt det gode nemlig aka le booze.
  • Server og nyd julefreden sænke sig!

Jeg har brugt Plymouth Navy Strengh Gin til min Gin Chaud, fordi der er dejlig meget smag i ginen med en alkoholstyrke på 57%. Der er power på enebærsmagen, og så har ginen en lidt tung og tæt appelsinsmag, der fungerer virkelig godt sammen med de friske appelsinskaller og den varme og let parfumerede ingefær.

Den meget opmærksomme læser vil vide, at jeg de seneste år ved juletid, har delt min helt egen opskrift på hvid glögg med gin (du finder opskriften her), hvor basen er lavet på hvidvin og hyldeblomstsaft. Det gode ved at bruge Lillet Branc i stedet for hvidvin er 1. den højere alkoholprocent (Lillet Blanc holder 17%) og 2. den sødmefulde frugtige smag, som passer rigtig godt sammen med syren fra den koldpressede æblemost.

Du kan lige så godt få tændt op under gryderne og komme i gang med julehyggen!

Skål & god weekend!

/Iben

img_9454

img_9464

img_9470

Flere spændende indlæg om gin

Gin & TV – 2. okt

Jeg ved det godt… Der sker ikke så meget her på domænet for tiden. Det er der flere forklaringer på.

Gin & TV – 14. august

Gin & TV – en online smagning er virkelig sjovt! Og I er vilde med det. Og det er vi

Årets Gin Julegave

Køb et ekslusivt smagesæt til den 15. januar. Vi sender ud medio december, så den er parat til at ligge under træet.