billede af iben til blog

Iben Diamant

Det er mig som står bag WhyNotGin. Gin handler for mig om  eminente smagsoplevelser, men i ligeså stor grad selve ginglæden.

Vi nyder og snakker om gin af en helt bestemt årsag. Det er sjovt, spændende og tilnærmeligt. Det skal det fortsat være – også selvom vi nørder med tingene.

Velkommen til mit univers.

Gin Events

Menuen på Gin & Tonic Cruise 24/3

Årets første Gin & Tonic Cruise løb af stablen i lørdags d. 24/3 og selvom forårssolen ikke bankede ned fra en skyfri himmel, havde vi en fantastisk tur med eminent selskab, de mange Københavnske attraktioner fra vandsiden og selvfølgelig 3 rimelig frække Gin & Tonics, hvis vi selv skal sige det.

Du skal være hjertens velkommen til at lade dig (g)inspirere af de tre Gin & Tonic kombinationer – måske til påskens kommende frokoster – før, under eller efter?!

 

Gin & Tonic Nr. 1

Vi lagde hårdt ud med den prisvindende gin fra Copenhagen Distillery; Copenhagen Orange Gin, der destilleres med enebær, pomeranz, håndpillet appelsin, svesker, kardemomme og langpeber. Vi serverede den med den nyeste tonic fra Fentimans, nemlig Fentimans Connoisseurs Tonic (læs mere her), toppet med frisk appelsin med nelliker, der var fastgjort i skallen. Det var frugtigt, frisk, krydret og kækt. Et perfekt sted at starte.

Copenhagen Orange Gin x Fentimans Connousseur Tonic x
Frisk appelsin med nelliker

Gin & Tonic Nr. 2

Det er svært at stikke til søs uden en proper Navy Strength Gin, så det havde vi selvfølgelig sørget for. Elg Gin No 3 med en alkoholstyrke på hele 57,2% smagte fantastisk og gav også et bidrag til den indre temperatur. Faktisk er Elg Gin No. 3 en af de få danskproducerede Navy Strength Gin vi har. Ginen destilleres med masser af enebær, korianderfrø og friske danske gulerødder.

Vi serverede Elg Gin No. 3 med Fentimans Pink Grapefruit Tonic, der har sin smukke farve og skønne smag fra rød grapefrugt, appelsin, gulerod, hibiscus, enebær, citrongræs, kaffirlime blade og kinin. Der er et genialt match mellem Elg Gin No. 3 og Fentimans Pink Grapefruit Tonic – de to smage smelter simpelthen sammen og skaber en ny 3. smag!

Elg Gin No. 3 x Fentiamns Pink Grapefruit Tonic x 
Friske gulerødder & en stang kanel

Gin & Tonic Nr. 3

Sidst men absolut ikke mindst havde vi Plymouth Sloe Gin på menuen. Den engelske Sloe Gin smager fuldstændig fænomenalt, men slet ikke som klassisk tør gin. Slåenbærerne giver ginen en sødmefuld og frugtig smag, der har noter a mandel, næsten marcipan. Vi serverede den skønne gin med Fentimans Naturally Light Tonic (som indeholder 30% færre kalorier end de andre tonicvand i serien) og toppede det med friske jordbær & lime. Så selvom solen var sparsomt tilstede smagte det alligevel af sommer og sol.

Plymouth Sloe Gin x Fentimans Naturally Light Tonic Water x
jordbær & lime.

Vil du også med på Gin & Tonic Cruise?!

Så skal du ikke vente alt for længe med at bestille billetter. Vi har stadig ledige billetter til følgende cruises:

5. maj kl. 17.30
11. maj kl. 16.15
11. maj kl. 17.30
26. maj kl. 17.30

So long sailor og ha’ en fantastisk påske
Kh Iben

Flere spændende indlæg om gin

Big Dipper Gin

I efteråret 2018 lancerede That Boutique-Y Gin Company Big Dipper Gin sammen med Lizzie Ostrom (hende kommer vi tilbage til),

Ekobryggeriet Tonic

Vores svenske naboer har til tider været udfordret og underlagt besværlige begrænsninger, som monopolet, også kendt som Systembolaget, medfører. Det

Sacred Gin

Ian Hart og Hilary Whitney bor i Highgate, det pæne, nordlige London. Og selvom villavejen, en sommerdag, ikke afslører meget