Vælg en side

Jeg var i sommerhus på Møn sidste weekend, sammen med gode venner. Det indebar selvfølgelig en tur op og ned ad Steges hyggelige gågade lørdag formiddag, et besøg hos slagteren og selvsagt et smut forbi den lokale vinhandel, hvor vi kunne proviantere den lokale gin; Isle of Møn Gin.

Inden vi havde set os om, stod vi med en (g)invitation til at besøge destilleriet og se hvor Isle of Møn Gin bliver til. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til!

Uffe og hans hustru Sara introducerede for to år siden tre økologiske mixere; ”Barmacist Sodas” – en knastør tonicvand, en brændende varm ginger beer og en forfriskende dry lemon. Læs mere her.

Det har sidenhen udviklet sig og i dag, et par år senere, står de med en tilbygning og et spritnyt destilleri, hvor de fremstiller enestående, håndlavet, single estate botanical gin; nemlig Isle of Møn Gin.

Alting foregår manuelt, lige fra høst af ginens botanicals (hvor et hav af frivillige giver et nap med), klargøringen af dem, selve destilleringen og tapningen. Etiketterne sættes selvfølgelig også på i hånden og det samme gælder for den snor, der sidder om ginens hals, der først skal klippes og bagefter bindes. For så til aller sidst at blive pakket i kasser, der ligner skattekister – hvilket jo giver perfekt mening! Venner, familie og de mange lokale fans hjælper med botanical høst, men i det daglige er det bare Sara og Uffe og deres to drenge, der sørger for at alle ender mødes.

Sara & Uffe der laver Isle of Møn Gin

På det nye 2017 batch er der tilfølet en flaskepost på etiketten. Hvis du er så heldig at finde en flaskepost i en Isle of Møn Gin-flaske, så kan du bytte den til en ny flaske med gin i.

Alle, som i alle uden undtagelse, ginnens botanicals stammer fra Møn. De er håndplukket og destilleret hjemme hos Sara og Uffe. Selv vandet kommer fra Klintholm Gods lige i nærheden. I sandhed dét man kan kalde en Single Estate Botanical Gin.

Det giver selvfølgelig visse udfordringer at lave gin, uden ”traditionelle” gin botanicals, som eksempelvis citron, lakrids, peber eller kanel. Heldigvis er enebærrene ikke en mangelvare på øen og resten er der fundet fremragende substitutter for. Eksempelvis bruges strand-trehage i stedet for koriander, sødskærm i stedet for lakridsrod eller anis, gråbynke, der faktisk går under øgenavnet “fattigmandspeber” istedet for almindelig peber, citronmelisse i stedet for citroner og rejnfan som alternativ til kanel.

Isle of Møn Gin holder 44% i alkoholstyrke og destilleres med disse 11 lokale botanicals: enebær, strand-trehage, hybenrose, citronmelisse, gråbynke, hvidkløverhonning, sødskærm, hyldeblomst, kvanrod, rejnfan (som blomstrer i alle grøftekanter lige nu) og den 75 millioner år gamle ingrediens; kridt fra Møns Klint.

Nyplukket rejnfan

Kridt fra Møns Klint – en 75 millioner år gamle ingrediens, der også destilleres og indgår i Isle of Møn Gin

Sara er samtidig billedkunstner og også kvinden der dokumenterer processerne på det lille destilleri på smukkeste vis.

Alle 11 botanicals destilleres separat på en lille bitte kobber pot still og først efterfølgende foregår den ædle kunst, at balancere og blande den færdige gin. I 2016 blev det til 4.143 flasker. Men det rakte jo dårligt til Møns eget forbrug, så i år laver de lidt flere. Op imod 10.000 flasker kan det blive til. Hvilket stadig må betegnes som absolut et mikro-destilleri.

Kedelen der bruges til at lave Isle of Møn Gin

Men hvordan smager Isle of Møn Gin:
Næse: Når man dufter til Isle of Møn Gin er alkoholen umiddelbart en anelse skarp. Der er saft og kraft i den her gin, både fra alkohol og fra enebær. Men der sker også noget mere. Ginen har nemlig et ret lækkert grønt, græsset, saftigt, næsten blomstret element, som især stammer fra hybenroser, hyldeblomst og citronmelisse, men formentlig også gråbynke og rejnfan.

Mund: I munden har alkoholen igen lidt kant, men det skal man ikke være ked af. Det sørger nemlig for en intens smag i den endelige drink eller cocktail. Det er helt tydeligt at enebærrene har en tør og virkelig sprød smag. Og lige under dem, tager roserne og de mere blomstrede/florale noter over. Som ginen runder af, bliver der en ualmindelig rar krydret smag tilbage i munden. Jeg tror især honningen får lov til at komplementere ginens mere “rod”-agtige og mørke smagsgivere og fremhæver deres potentiale.

Jeg var været ret spændt på om de mange lokale botanicals ville resultere i en forholdsvis eksperimenterende smag. Men det gør de ikke. Der er tale om virkelig flot ginhåndværk.

Gin & Tonic:
Tilbage i sommerhuset, blev eftermiddagens interne kroket-turnering akkompagneret, ikke bare af solskin, men også af virkelig gode Gin & Tonics. Vi lavede 2 med Thomas Henry Elderflower Tonic og 2 med J.Gasco Indian Tonic. De blev alle fire garneret med twistet citronskal og en kvist lokal rosmarin, vi havde plukket på vejen hjem (vi havde fået lov). Det smagte genialt, lokalt og helt vildt godt. Jeg var ret begejstret for den G&T med hyldeblomst-tonic. Det ku’ virkelig noget.

Møn behandlede os ualmindeligt pænt og jeg glæder mig allerede til næste gang!
Kh Iben

Lyst til at dele artiklen?

Vær med til at sprede ginbudskabet